Alliancevej 26 4 th, 2450
Familievenlig 4-værelses med 2 altaner i Teglporten
Teglholmens bedst beliggende ejendom!
Velkommen indenfor i Teglporten på Alliancevej i København SV.
Teglporten er Teglholmens absolut bedst beliggende ejendom, på det sydøstligste hjørne af Teglholmen og med to facader direkte mod havnebassinets kajkant og en facade mod kanalen.
Kombinationen af ejendommens beliggenhed og det høje materialevalg i ejendommen sammenlignet med andre lejebolig-ejendomme, er perfekt for dig som ikke ønsker at gå på kompromis og som værdsætter en dejlig, unik og maritim beliggenhed for dit næste hjem.
Teglporten består af en 4–7 etagers karré bebyggelse i tre typer teglsten og med halvt indeliggende altaner, der giver et spændende og dynamisk facadeudtryk. Lejlighederne er indrettet i varierende størrelser med hovedvægt på familievenlige indretninger og optimal udnyttelse af den gode beliggenhed direkte ud til vandet.
Fælles for alle lejligheder er, at de alle har et stort alrum med åbent køkken, spiseplads og opholdsstue i ét, store vinduer, store og lækre badeværelser og udgang til altan. Flere af lejlighederne i stueetagen har både terrasse mod gården og altan mod gaden / vandet, mens en stor del af de øvrige lejligheder har to altaner. Materialevalget er lyst og i god kvalitet med bl.a. massive egetræsgulve fra Junckers, Unoform køkkener og Siemens hvidevarer. Der er selvfølgelig sørget for vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset.
Kælderrum medfølger, og der kan ansøges om ét mindre husdyr.
Som lejer i ejendommen har du mulighed for at leje fælleslokalet i ejendommen, som er placeret direkte ud til havnekanten mod syd.
Der er selvfølgelig også mulighed for at leje en parkeringsplads og/eller en kajakplads i den underliggende parkeringskælder.
Det er ikke muligt at leje en bolig i ejendommen hvis du er registreret i RKI.
Delebolig og bofællesskaber tillades ikke.
Vi glæder os til at vise dig rundt i denne dejlige ejendom beliggende i første række til havnen og med direkte udsigt til Københavns kanaler og Fælled på den anden side.
| BOLIGOPLYSNINGER | |
| Boligtype | lejlighed |
| Boligareal | 108 M2 |
| Værelser | 3 |
| Energimærke | A2010 |
| Overtagelse | 01.12.2026 |
| Lejeperiode | Ubegrænset |
| Elevator | Ja |
| Møbleret | Nej |
| Altan | Ja |
| Parkering | Ja |
| Husdyr tilladt | Ja |
| Opvaskemaskine | Ja |
| Vaskemaskine | Ja |
| Tørretumbler | Ja |
| Altan | Ja - 2 stk. |
| ØKONOMI | |
| Husleje pr. md. | 23.495,- |
| Depositum | 70.485,- |
| Forudbetalt leje | 23.495,- |
| Forbrug pr. md | 1.000,- |